Nyheder
Årets Ejerleder 2021
Tirsdag 2. november 2021
Denne tirsdag aften er vi stolte deltagere til kåring af 'Årets Ejerleder 2021' for Region Fyn, hvor indehaver Johnny Poulsen og Ryslinge Tagdækning A/S er nomineret. Vi er nomineret sammen med 18 andre fynske virksomheder, så vi har da stor grund til at være rigtig stolte over denne fine nominering.
Det er revisionsfirmaet PwC, Nykredit Erhverv, Dansk Erhverv og FINANS JyllandsPosten som står bag, hvor dette års tema var bæredygtighed.
På fællesbilledet ses Johnny Poulsen sammen med Mikael Johansen (PwC), tv-vært Michéle Bellaiche og Lars Holm (Nykredit Erhverv).
Vi løb ikke afsted med 1. pladsen. Det gjorde i stedet firmaet Autorola, som således går videre til Landsfinalen.
TAK for nomineringen og det fine arrangement - læs evt. mere om kåringen her