Ryslinge Tagdækning

Nyheder

Bolden skudt i mål

Tirsdag 30. oktober 2018

Hos Team Ryslinge går vi altid efter det bedste resultat og holdet er netop kommet i mål med at lægge ny tagpap på taget hos tidligere landsholdstræner i fodbold Sepp Piontek.

"Vi ser på vores tagteam som et ligeværdigt hold af dygtige og ihærdige spillere, hvor alle har en vigtig plads for at få det hele til at gå op i en højere enhed. At vi så ovenikøbet har fået mulighed for at lave tag hos en personlighed som Sepp Piontek, der har haft så stor indflydelse på dansk fodbold gennem tiden, er jo kun en ekstra sjov oplevelse for hele teamet", siger indehaver Johnny Poulsen."Sepp har udvist stor interesse for vores arbejde og har selv været aktiv på taget med klargøring osv.", forsætter han

Det er tag-membranen Derbigum SP4 der er valgt til denne løsning. Ved arbejdets afslutning bliver taget gennemgået og kvalitetskontrolleret af leverandøren førend garantien udstedes. - 'Tak for kampen' - lyder det også fra vores tagdækkere Daniel og Nicolai med et stort smil på læben.