Ryslinge Tagdækning

Nyheder

Vi lægger tag med hjertet

Torsdag 12. oktober 2023

Som vi skriver i overskriften lægger vi tag med hjertet - og udover, at det gerne skal være med stolthed og passion for vores arbejde er samarbejdet, ligeværdigheden og respekten for hinanden afgørende vigtige faktorer for os i dagligdagen.

Derfor afholder vi også i dag en fælles 3-timers workshop for hele teamet, med fokus på ‘arbejdsglæde og motivation' under overskriften 'YES, det er mandag!'. Det gør vi i forbindelse med Danmarks Mentale Sundhedsdag (uge 41), med støtte af midler var Velliv Foreningen. Til at afholde eftermiddagen har vi allieret os med Kenneth Dreyer fra Mentalform.

"Vi ser frem til en spændende eftermiddag, hvor vi kan hylde sammenholdet og fælleskabet, og samtidig få inspiration og mulighed til at drøfte de svære ting, som vi jo alle oplever ind i mellem, så vi dermed bliver endnu bedre til at kunne støtte hinanden bedst muligt i dagligdagen", siger Annette Poulsen. 

DU kan også søge midler:

Danmarks Mentale Sundhedsdag er et af mange tiltag fra Velliv Foreningen, der skal fremme mental sundhed i arbejdslivet. Danmarks Mentale Sundhedsdag giver alle danske arbejdspladser mulighed for at søge om 10.000 kr. til et event om mental sundhed. Eventet skal foregå i regi af arbejdspladsen og skabe samtale og læring om mental sundhed i arbejdslivet. Ansøgningsfristen for uddeling i 2023 er udløbet - søg igen i 2024. 

https://www.danmarksmentalesundhedsdag.dk/