Ryslinge Tagdækning

Værdier

Hos Ryslinge Tagdækning arbejder vi efter nogle stærke værdier, som medarbejderne har været med til at definere. Det betyder meget for os i hverdagen, at vores adfærd kan afspejles i disse værdier. Du kan her læse om de tre værdier, og hvad vi lægger i dem:

Stolthed:
Hver dag, når vi forlader arbejdspladsen, skal vi kunne føle os stolte over det arbejde, vi har udrettet i løbet af dagen. Om morgenen skal vi føle os stolte over at skulle møde på arbejde. Det betyder, at vi lægger vægt på god kvalitet – kvalitet i håndværket, produktvalget, miljøhensynet osv. Tid er ofte en vigtig faktor for at udføre et godt stykke arbejde. Derfor er god planlægning nødvendig. Vi mærker stolthed, når vi får ros og anerkendelse, og det giver vi gerne hinanden.

Ligeværdighed:
Hos Ryslinge Tagdækning er alle ligeværdige og vi behandler hinanden ligeværdigt, uanset hvilken funktion, vi hver især udgør. Det betyder også, at vi møder kunder, leverandører, samarbejdspartnere og andre faggrupper ligeværdigt og med respekt for deres arbejde, holdninger og behov. Når vi føler os ligeværdige med hinanden, får vi et godt sammenhold, hvor vi tør dele stort og småt og tale direkte om problemerne. Ligeværdighed kræver en god tone, og at vi anerkender, at vi alle har noget at byde ind med, uanset udgangspunkt.

Samarbejde:
Viljen til samarbejde er afgørende for, at hverdagen fungerer. Samarbejde går i alle retninger i forhold til kolleger, kunder, leverandører, samarbejdspartnere og de øvrige faggrupper på byggepladserne. For at samarbejde kræver det en fleksibel indstilling til opgaver og arbejdstider. Vi har et fælles mål om at sikre den bedste fremtid for Ryslinge Tagdækning – vi trækker et fælles læs og sammen skaber vi sejre og fejrer dem. Vi har en forståelse for det hele menneske og ved, at arbejde og fritid hænger sammen for, at vi kan være fleksible og udvise godt samarbejde.