Ryslinge Tagdækning

Nyheder

Matematik i praksis

Mandag 4. april 2022

Vi havde forleden besøg af 16 elever fra 5. klasse på Tre Ege Skolen i Kværndrup. Det var en fin formiddag, hvor eleverne fik indblik i hvordan vi arbejder med matematik i vores hverdag.
 
"Erhvervsrygsækken er en vigtig indsats for os at støtte op om og det har igen i år været en rigtig god oplevelse at have skoleeleverne på besøg i vores virksomhed" fortæller Johnny Poulsen. "De udviser interesse og stor spørgelyst, hvilket jo gør det ekstra sjovt."
 
Erhvervsrygsækken er et unikt program udviklet af Faaborg-Midtfyn Kommune. Målet med 'Erhvervsrygsækken' er at alle kommunens skoleelever fra 4. - 9. kl. i løbet af deres skoletid kommer til at arbejde med matematik og naturfag gennem samarbejde med 6 forskellige lokale virksomheder, som tilknyttes de enkelte klassetrin.
 
Tak til elever og lærere for besøget. Vi ser frem til at gentage samarbejdet med Tre Ege Skolen omkring den kommende 5. klasse i næste skoleår 2022/2023. 
Kontakt os meget gerne, hvis du vil vide mere om vores medvirken i Erhvervsrygsækken.